FORSKNING, BØGER, ARTIKLER
Se & lyt til en kort intro til temaet, så du nemmere kan vælge, hvad du vil fordybe dig i.
For overblikkets skyld er der fem emner om mit faglige virke:
(Flere materialer ligger rundt omkring på hjemmesiden; her er tingene samlet og i kronologi og tema).
-
Akademiske arbejder
-
Bidrag til bøger
-
Mere i detaljer om smerteforskningen
-
Lidt af hvert artikler
-
Om ph.d.-afhandlingen
​
​
Akademiske arbejder (nyeste øverst)
​
​
Corrigendum (2016), Nordic Psychology, 68:2, 144-146.
DOI: 10.1080/19012276.2016.1162494.
​
​
DOI: 10.1080/19012276.2012.693727.
​
​
​
Med forelæsningen: Patientengagement og behandlings-ansvar. Eksistentielle dilemmaer i behandling af alvorligt syge mennesker.
​
Speciale (1994). Graviditet – fødsel – forældreskab. Psykologisk Institut, Københavns Universitet. (Ikke muligt at downloade).
​
​
Bidrag til bøger
​
Mette Kold & Karina Ejgaard Hansen (2018). Mindfulness. I: Rehabiliteringspsykologi. Red. Chalotte Glintborg. Aarhus Universitetsforlag. Kapitel 7, side 89-113.
​
Karina Ejgaard Hansen & Mette Kold (2018). Rehabiliteringspsykologisk behandling af smerter. I: Rehabiliteringspsykologi. Red. Chalotte Glintborg. Aarhus Universitetsforlag. Kapitel 15, side 239-262.
​
De to kapitler i bogen Rehabiliteringspsykologi er her koblet sammen til ét pdf-dokument
​
​
​
Mere i detaljer om smerteforskningen
(Link til forskningsartiklerne ovenfor, her nedenfor kronologisk uddybning)
​
Jeg har udelukkende bedrevet forskning inden for kronisk smertehåndtering, og efter ph.d.'en fortrinsvis på målgruppen endometrioseramte, med fokus på, hvordan mindfulness og yoga kan anvendes. En kort opsummering af forskningen og artiklerne er følgende: Vi fandt overordnet virkelig gode effekter af mindfulnessbaseret psykologisk intervention i forhold til kvinder med endometriose og kroniske smerter. 2011-artiklen beskriver konceptet in spe og illustrerer det med et case-eksempel (Hannes fortælling stærkt forkortet), 2012-artiklen viser resultater / effekter af pilotprojektet, og 2017-artiklen viser, at effekter stadig forbliver ved 6-års follow up undersøgelsen. I forbindelse med 6-års follow up analysen fandt vi desværre en databearbejdningsfejl i den oprindelige artikel, der dog pegede resultaterne i endnu bedre retning, erratum kan læses i 2016-artiklen. I kronologisk beskrivelse således:
​
2011: MINDFULNESS SOM SMERTEHÅNDTERINGSREDSKAB FOR KVINDER MED ENDOMETRIOSE: ET SPIRENDE KONCEPT OG EN FAKTISK CASE. Summary: Endometriose er en kronisk underlivssygdom med smerter og en række afledte problemer, som ikke nødvendigvis kan behandles med lægelige tiltag. Artiklen argumenterer for, at en mindfulness-baseret tilgang med fokus på smertehåndtering kan anvendes til denne klientgruppe. I vestlig terapeutisk sammenhæng kan mindfulness karakteriseres som nærvær, observation og beskrivelse af sansninger uden vurdering eller reaktion. Mindfulness-træning har effekt mod andre typer stress og kroniske smerter, og artiklen opridser et koncept til anvendelse ved endometriose. Konceptet belyses med en case, hvor centrale temaer eksemplificeres fra både terapeutens og klientens perspektiv: søvnforbedring, smertehåndtering, krav-ressource-balance og parforhold. Afslutningsvis diskuteres begrænsninger og potentiale ved en sådan tilgang.
​
2012: MINDFULNESS-BASED PSYCHOLOGICAL INTERVENTION FOR COPING WITH PAIN IN ENDOMETRIOSIS. Summary: Endometriosis is an important cause of pain and fatigue in fertile women. The disease is often overlooked in general medical practice, and significant delay from onset of symptoms to diagnosis and treatment is common. Severe cases cause chronic pain and reduce work ability and quality of life even after optimal medical treatment. We suggest a psychological intervention based on mindfulness techniques for dealing with pain, and report results from a pilot study with ten endometriosis patients with chronic pain problems. Participants’ level of distress was measured with self-report questionnaires of general health status (SF-36) and endometriosis health profile (EHP-30) pre- and post-intervention and at six and twelve months follow-up. Results indicate significant and lasting effects on participants’ pain level, well-being, and ability to function in daily life. Although conclusions remain preliminary until tested in a randomised controlled trial, it should be noted that our findings are in line with qualitative studies in women with endometriosis, and with data on the effects of mindfulness in other chronic pain domains. We encourage further studies on this kind of intervention for women with endometriosis.
​
2014: VISCERAL SYNDROME IN ENDOMETRIOSIS PATIENTS. En udløber af projektet har været, at der er blevet lavet en undersøgelse, hvor der vises en høj grad af symptomkorrelation. Det dokumenteres, at kvinder med endometriose også har forhøjet risiko for at have andre lidelser relateret til bl.a. fordøjelsessystem.
Conclusion: Pain related to bowel and bladder function is seen more often in endometriosis. This study explored whether employed endometriosis patients experience multiple visceral symptoms more often than reference women without the disease.
These data indicate that a significant number of endometriosis patients suffer from a specific symptom correlation, which is uncommon in women without the disease. These findings and previous data may suggest the occurrence of a visceral syndrome in endometriosis.
​
2016: CORRIGENDUM. During a follow-up study, our data were scrutinized once again. In the primary analysis, raw data were recoded according to the manual before inserted in the SF-36 statistical program. However, the SF-36 program performs this recoding automatically, meaning that it has been done twice and an improvement of all eight scales of the SF-36 was overlooked. The intervention was thereby considered less effective than it actually appears at proper analysis.
The authors would like to assure readers that this affects only results from the SF-36 questionnaire. The EHP-30 data are correct.
​
2016: LONG-TERM EFFECTS OF MINDFULNESS-BASED PSYCHOLOGICAL INTERVENTION FOR COPING WITH PAIN IN ENDOMETRIOSIS: A SIX-YEAR FOLLOW-UP ON A PILOT STUDY. Conclusion: The aim of this study was to evaluate the long-term effects of a mindfulness-based psychological intervention on chronic pain and quality of life in endometriosis when conducting a six-year follow-up on a pilot study.
Although conclusions remain preliminary until tested in a randomized controlled trial, results presented in this article indicate that mindfulness-based psychological treatment of chronic pain seems very relevant to women with endometriosis with the potential to improve quality of life.
​
2018: MINDFULNESS & REHABILITERINGSPSYKOLOGISK BEHANDLING AF SMERTER. Karina Ejgaard Hansen og jeg har skrevet to kapitler til en peer-review lærebog i Rehabiliteringspsykologi. Henholdsvis kapitel 7: Mindfulness (side 89-113), hvor jeg er førsteforfatter og kapitel 15. Rehabiliteringspsykologisk behandling af smerter (side 239-262), hvor Karina er førsteforfatter. De to kapitler tilsammen danner et godt overblik over vores mindfulnessbaserede smertehåndteringsbehandling.
Til forskningsprojektet om endometriose på Skejby Hospital 2015-2019 blev der lavet to materialer, udviklet af Karina Ejgaard Hansen og jeg, de kan ses her:
​
Mindfulnessbaseret psykologisk smertebehandling (140 sider) Manualen som vi udførte 10 ugers forløbet ud fra.
​
Endometriose (44 sider) Vi udarbejdede en lille særskilt bog om endometriose. Vi ønskede at give den endometrioseramte og hendes netværk en bred baggrundsviden om sygdommens konkrete og fysiske udtryk og behandlingern af den, en indføring i hvad smerter er, fysiske følgevirkninger og psykologiske potentielle konsekvenser, hvordan alt det kan påvirke relationer og arbejdsliv og endelig hvordan sygdommen kan udfordre identitet og livsmening.
​
Fra ramt til aktiv - lær håndtering af et liv med smerter (43 sider) Jeg stod i valget mellem at anskue vores oprindelige arbejdsbog til pilotprojektet udført i 2007 som enten forældet eller essentiel. Pilotprojektet blev udført af daværende formand for Endometriose Foreningen Hanne Vedsted-Hansen og jeg. Ved nærmere eftersyn ser jeg den dog som udtryk for det essentielle i tænkningen omkring, hvad god smertehåndtering er. Måske den endda er mere overskuelig at gå ombord i end den lange manual ovenfor. Derfor lægges den ud til fri afbenyttelse, istedet for at blive arkiveret.
​
Lidt af hvert artikler
Jeg har i tidens løb haft en sporadisk og ikke målrettet kontakt med medierne, mere ud fra en 'nu må jeg altså lige blande mig' end ud fra nogle strategiske overvejelser i øvrigt. Tingene er i datorækkefølge med nyeste øverst.
​
Den almindelige elendighed Artikel i Weekendavisen, 3. januar 2020, side 1-3 i Ideer, skrevet af Tine Eiby. Redaktøren på kronikken fra 2018 er optaget af, hvad vi gennem tiderne er gået til psykolog for, hvem der bruger psykologerne, og om det er hensigtsmæssigt. Vi er tre psykologer, der udtaler os til hende i artiklen. Jeg lægger vægt på de forskellige køns og de forskellige livsfasers udfordringer.
​
Tid til at være der Kronik i Weekendavisen, 22. juni 2018. Side 25 i Ideer. Kronikken handler om psykologrollen i sundhedsforsikringstidsalderen. Der påpeges den risiko der foreligger for, at det at gå til psykolog bliver for 'quickfix'-agtigt, til stor skade for klienten og også en faglig hæmsko for psykologen. Jeg peger tilbage i tiden i håb om at vi lader os inspirere af bl.a. eksistenspsykologiens tilgang.
​
2017: Ayurveda I magasinet Prana, nr. 21, side 52-58, fik Karen Stigsen fra Grace Tours og jeg lavet en oversigtsartikel om Ayurveda, jeg synes på kort plads beskriver filosofien godt samtidig med at den også giver konkrete anvisninger og inspirationer.
​
2009-2011: Teenagebøger - omtaler I nogle år optog det Pia Lykke og jeg, sammen med vore børn, at lave teenagebøgerne 'Fra pige til kvinde' (2009) og 'Drengeliv' (2011), i 2016 redigeret og omdøbt til 'Fra dreng til mand', samt et sæt kort, 'Dialogkort', til at understøtte bøgerne. Lektørudtalelser, lidt presseomtale og beskrivelse fra forlaget er samlet i én pdf.
​
2008-2011: Jeg afholdt en hel del mindfulness-kurser i forskellige virksomheder i disse år (og også længere frem i tiden, men de tre artikler dækker årene 2008-2011). Der var meget obs på, at det var praksisser, der kunne både øge ens trivsel og effektivitet. Det var i mine øjne på både godt og ondt. Jeg brød og bryder mig ikke om quick fix mentaliteten omkring brugen af de meditative praksisser, jeg vil hellere inspirere til den leveform, der inviteres til. Men omvendt nytter det ikke at være hypersart med hensyn til at fortælle om og lære mennesker de livsfordybende og velafprøvede praksisser. Jeg havde det ambivalent med den overfladiske presseomtale og opsøgte det slet ikke selv efter de tre nedenfor nævnte erfaringer.
​
2011: Meditation balancerer krop og sind I Naturli (husker ikke hvilket nr.), side 28-31, skrevet af Anette Kjærgaard. En artikel jeg faktisk var nogenlunde glad for at henvise til, fordi den i enkelhed fortalte om hvad, hvordan, hvorfor meditation.
​
2011: Mindfulness - til stede i hverdagen En lille artikel i den lokale avis, skrevet af Naia Bang. Folk strømmede på kurser for at få sig et quick fix...
​
2008: Hvad skal vi med al den selvudvikling I Alt for Damerne, nr. 52, side 54-55, skrevet af Anette Kjærsgaard. Pyh, en af de artikler, hvor man bliver sit eget brand. Det er rart, hvis man kan inspirere andre omkring gode livspraksisser, men det der selvpromoveringstog, nej, det måtte jeg stå helt af på efter denne artikel. Heldigvis fik hun afslutningsvist skrevet, at mit virke handler ikke om 'selvUDvikling', men om 'selvAFvikling', så derfor kan jeg alligevel godt stå inde for den.
​
2007: 'Tid til nærvær' omtalt i Psykologi Jeg opdagede, at en journalist havde opdaget vores bog :)
​
1997-2008: I denne periode var jeg dels på vej i gang med min ph.d. med fokus på smertehåndtering, dels tilknyttet Jordemoderuddannelsen i Aalborg og optaget af fødselssmertens funktion og psykologi, dels holdt jeg mange smertehåndteringskurser i Fibromyalgi-foreningen. Tre forskellige indgange til smerte - men dog samlet i ét ankerpunkt: Sundhedspsykologisk smertehåndtering. Der blev skrevet nogle få artikler inden for de vidt forskellige smerteområder, opstillet kronologisk med nyeste øverst:
​
2008. Beskyt dit indre rum Artikel i Fibromyalgi, nr. 2, side 6-7, skrevet af Mette Bender.
​
2006: Mestring af kronisk smerte Artikel i Fibromyalgi, nr. 3, side 8-11.
​
2004: Familiesystemet i en fibromyalgiramt familie Artikel i Fibromyalgi, temanummer om relationerne, side 8-9.
​
2003: Kontrollen har altid været der Artikel i Tidsskrift for Jordemødre, skrevet af Kirsten Weiss, på baggrund af at i 00'erne steg kvinders efterspørgsel efter smertelindring til fødsler. I årene på Jordemoderskolen var vi en fraktion, der arbejdede intensivt på, på den ene side at forstå behovet for kontrol og lindring over fødslen, på den anden side at finde pædagogiske og konkrete måder at indgyde kvinder troen på, at en naturlig fødsel mestendels er at foretrække - og at de fleste sagtens kan selv. Det handlede 2002-artiklen især om:
​
2002: Fødselssmerterns psykologiske betydning & Smertens udtryk To artikler i Tidsskrift for Jordemødre, nr. 10, side 18-23.
​
1997: Smertens psykologi Psykolognyt, nr. 6, side 6-9. En introduktion til det tværfaglige forskningsprojekt, hvor jeg blev ansat til at lave ph.d. Skrevet af Lisbeth Bindslev, Erik Friis-Hasché og jeg.
1992 & 1998: Nedenfor et par privatlivsting, nogle ting der har optaget mig stort set altid, siden jeg fik børn:
​
1998: Børnefamilie tog fri fra trædemøllen Jeg har altid haft en aversion mod hamsterhjulet og mere arbejdet opgave- og projektfokuseret, dvs. i perioder arbejdet virkelig meget, i andre næsten ikke. Denne artikel er fra da vi som familie tog en 3 måneders timeout, min mand endda fra et vicedirektørjob.
​
1992: Slå fornuften fra og lad instinkterne og hjertet komme til Dette er min allerførste offentlige optræden, en kronik i Berlingske. Jeg var så oprørt over de dogmer, der eksisterede omkring forældreskab og 'korrekt adfærd'. Jeg ville have mit barn i favn, og det var der mange, der var uenige med mig i.
​
Om ph.d.-afhandlingen
Jeg valgte i første omgang at skrive en afhandling, der baserede sit teoretiske fundament på transpersonlig psykologi, vel
vidende at jeg formentligt fik den afvist på grund af det, der i Danmark blev betragtet som 'forbudt stof', mens det var anerkendte teoretiske retninger i England, Tyskland, USA. Min vejleder gjorde mig opmærksom på problemet og valgte ikke at stå inde for afhandlingen. Imidlertid sagde hun også, at hvis jeg valgte at fjerne det ikke-systemanerkendte teori og erstatte med psykologiens traditionelle perspektiv, ville hun anse det for en flot afhandling. Det gav mig mod til det, der var mit lille oprør mod systemet: At aflevere et skrift, som jeg vidste højst sandsynligt blev afvist - men som JEG stod inde for. Se her den oprindelige betinget afviste afhandling.
​
Det affødte stor forsinkelse i svar, og endelige efter et halvt år en betinget afvisning på 23 sider, se bedømmelse 1.
​
Jeg valgte efter megen refleksion af 'fjerne det forbudte stof' og erstatte med teori, som den traditionelle akademiske psykologi kunne stå inde for. Jeg havde strategisk i første versionen så nogenlunde indkapslet det forbudte, så opgaven var nogenlunde overkommelig. Den godkendte ph.d. kan ses ovenfor under Akademiske arbejder.
Efterfølgende blev ph.d.'en både godkendt og rost, se bedømmelse 2.
​
Jeg valgte på det tidspunkt ikke at fortsætte min akademiske karriere. Jeg skulle ud, hvor jeg kunne trække vejret frit og sige og gøre hvad jeg ville, hvad jeg selv troede på. Så jeg sprang ud som privatpraktiserende sundhedspsykolog og meditationslærer - og dét har jeg været lige siden. Og meget glad for! At jeg dog ind imellem forsker og arbejder i universitetsregi som underviser og vejleder i mindfulness og meditation, er en stor glæde. Mange studerende har fået metoderne med som del af deres uddannelse til bl.a. psykologer.
​
Jeg - iblandt mange andre - havde og har som mission at gøre yoga, mindfulness og meditation del af mainstream forebyggelse og behandling, ja allerhelst som del af den almene dannelse fra vi er helt unge. Og den mission må siges - så langt så godt - at være lykkedes.
​
Om end professionaliseringen og dermed implementeringen af metoderne er en proces, hvor der stadig er meget godt i vente. Et stadigt voksende smukt samarbejde mellem vestlig videnskabelig forskning, klinisk praksis og visdomstraditionslærere medfører, at metoderne bliver stadig bedre implementeret, integreret og forstået i vores vestlige levevis.