NATUR
En straks pegen dig videre på hjemmesiden - og nogle indledende refleksioner
​
Under temaet AT DYRKE JORDEN (tilgå temaet fra forsiden af hjemmesiden, linje tre) finder du de konkrete erfaringsbaserede handleplaner for, hvordan vi kan dyrke på en måde, så vi er med til at øge jordfrugtbarhed og biodiversitet. Der er omkring 700 sider, både oversigter og detaljer at dykke ned i, omhandlende hvilke planter og træer at vælge, og hvordan at omsætte til mad, vi kan spise.
​
Inden der klikkes videre til det konkrete, så skal der gøres nogle nødvendige indledende refleksioner om, hvorfor jeg overhovedet har et tema på en hjemmeside, der beskæftiger sig med trivsel, der hedder NATUR, og som peger direkte ned i temaet AT DYRKE JORDEN.
Måden at VÆRE I naturen på. Måden at BRUGE naturen rekreativt. Måden at FORSTÅ natur på. Måden at DYRKE naturen. Fire forskellige temaer - og alligevel samhørende, fordi tilgangen på ét område afspejler, hvordan tilgangen givetvis vil være på et andet område.
VI ER NATUR! Vi er lige så meget natur som planterne og dyrene. Vi er skabt af det samme stjernestøv. Og særligt tidligere i menneskehedens historie udviklede vi os i tæt samspil med naturen; der var ganske enkelt ikke andre muligheder.
At vi lige så stille fjernede os fra at leve i pagt med naturen, blev tydeligt med koloniseringen fra 1500-tallet, og det tog fart med den industrielle revolution fra 1800-tallet. Grundtanken bag adfærden var, at naturen (og andre mennesker og dyr) underlagde vi os. Kontrollerede, styrede, fjernede, bekrigede, alt efter hvor farlige eller irriterende, vi oplevede dem.
​
Hvordan vi ser på natur, hvordan vi agerer over for og i naturen, præges ind i os som en ubevidst konstruktion fra den dag, vi fødes. Med fare for at fornærme andre religioner, så skal der ikke mange fakta til, før man kan konstatere, at buddhisterne vel er de mest pacifistisk indstillede af alle på kloden lige nu. Veganisme er religionen iboende, og selv en myre forsøger man at undgå at træde ihjel, ligesom man mediterer på fred på kloden og sjælefred, også for ens såkaldte fjende.
​
Mens den imperialistiske kultur som sagt erobrer og slår ihjel. Det er alt lige fra land til flere køer, der skal brødføde vores umættelige behov for at spise kød. Og grise og kyllinger, som vi stuver sammen på alt for lidt plads, så de kan vokse sig hurtigt store, så vi kan slagte og spise dem. Men det er også i det små, hvor vi på vores lille private matrikel gerne vil have nogle dyr men ikke andre, og derfor fjerner myrerne med gift, alt imens vi sår blandede vilde blomster for at invitere flere sommerfugle i haverne...
​
Nå, dette skal ikke blive en kritisk skælden læseren ud for at være dobbeltmoralsk. Der har jeg nemlig selv været i omkring 40 år; altså både dobbeltmoralsk og skældende mig selv ud for at være det. Vi fleste ønsker jo en klode, hvor vi ikke sætter et (for) negativt aftryk. Men hvordan egentlig at gøre det?
​
Det kunne jo altså være rart, hvis politikerne lavede nogle rammer, der ikke kun fremmer økonomisk vækst, men at politikkerne også iboende sig havde nogle flere specifikke mål for bæredygtighed som styreredskab, gennemsyrende hele kulturen. Fortalere for cirkulær økonomi har de sidste 30 år prøvet at råbe verden op; det ser ud til langsomt men heldigvis sikkert at komme til at lykkes henover de kommende årtier. Spredte det sig til måden at drive virksomhed på, så kunne vi som private borgere være lidt mindre overladt til den individuelle jungle det er at forsøge at leve i pagt med naturlovene, på trods. For ja, det er godt nok på trods. Bare en tur gennem supermarkedet kan jo gøre en helt forpustet. Hver eneste fødevare, man hiver ned fra hylden, er indpakket i plastik mm., og ofte også fyldt af alskens tilsætningsstoffer, der hverken er god for en selv eller grundvandet.
​
Vores måde at forstå naturen på ér som sagt under omforandring. Naturterapi er i hastig vækst. Forskningen er overordentlig tydelig: Når mennesker kommer i naturen, fremmer det straks sundheden. Nervesystemet balanceres, vi kan slappe af og genopbygge os selv. Psyken balanceres. Sjælen beroliges. Og ofte er naturoplevelser og naturterapi også forankret i fællesskaber, noget som forskningen også viser er godt for os. Forskning i både jordfrugtbarhed, plantesundhed og de mere psykologiske trivselsmarkører, er nødvendig for at etablere fundamentet for politiske pejlemærker.
Denne hjemmesides ærinde er mestendels mere common sense i sin tilgang, pegende hen i retning af konkret 'hvad gør vi så?' adfærd. Den vil gerne pirre nysgerrigheden og forundringsvilligheden, så det at passe på vores dyrebare jord udspringer fra (genfundet?) kærlighed til naturen og kloden og dermed lyst til at passe på den.
​
Min egen afmægtighed har i høj grad haft rod i spørgsmålene: Jamen hvordan gør jeg? - hvad gør jeg? De sidste 5-10 års tid har jeg vendt ryggen halvt til alle dommedags-tallene, og i stedet koncentrerer jeg mig om at udforske de principper og de praksiseksempler, der viser vejen til en mere bæredygtig livsform - og omsætte til eget liv, hvor småt den end kan forekomme at være. Der findes heldigvis masser af pioneere derude, der har været igang i mange år, og som viser alle vi mere handlingslammede vejen, så vi også kommer igang med mere af det, der opbygger frem for at nedbryde.
​
​
OBS! Ultimo 2022 spændende nyt!
​
ARTIKEL I 'PERMAKULTUR' NR 27 / OKTOBER 2022. Jeg har skrevet en artikel om regenerativt landbrug. Læs den her og se inspirerende billeder
KØGE FÆLLES JORD, hvor jeg har været frivillig i den gravefri køkkenhave i 2022, har opnået den ære at vinde en af Foreningen Frie Fugles fem priser i november 2022. Jeg har i den anledning lavet et lille tekst- og billedepotpourri over Køge Fælles Jords mange aktiviteter og elementer. Se pdf på 17 sider her
Køge Fælles Jord er et sted på 2,3 hektar, som jeg anser at være en oase og et forbillede for, hvordan vi kan levendegøre nogle af de mange kommunale lidt kedelige arealer. Jeg forestiller mig 50-100 af sådanne steder rundt omkring i Danmark, på kanten til små og mellemstore byer. Konceptet er enkelt: Kommunen stiller jorden kvit og frit til rådighed for driftige borgere. Her kan vi så etablere fællesskabsbaseret mad-selvforsyning, der samtidig er biodiversitets-skabende og jordfrugtbarheds-forbedrende, samtidig med at stedet er en skøn, æstetisk oase, til glæde for børnefamilier, midaldrende og ældre, der på hver deres måder kan gå til hånde på et sådant sted. Et ægte fristed - og med masser af levende mad, som vi kan tage direkte fra jord til bord. Besøg meget gerne næste forår, sommer og efterår Køge Fælles Jord for inspiration.
​