top of page

MIN HAVE: PLANTERNE

På denne side kan du gå på opdagelse i planterne i min have: træer, buske, bær, blomster, krydderurter, flerårige grøntsager og enårige afgrøder. Haven er inddelt i felter, og i hvert felt fortæller jeg om de planter, der vokser der, hvorfor de er valgt, hvordan de trives, og hvordan haven gradvist udvikler sig fra år til år.

​

Noget fandtes allerede, da jeg flyttede ind. Andet er plantet sidenhen – nogle gange efter grundige overvejelser, andre gange fordi en plante ganske enkelt kaldte på mig. Haven er derfor ikke resultatet af én færdig plan, men en levende proces, hvor erfaringer hele tiden er med til at forme næste skridt.

​

En undtagelse er DE OTTE BUEDE BEDE. Her arbejder jeg med en mere stringent planteplan, som deles samlet nedenfor. Den kan bruges som inspiration, men også mere direkte som en praktisk dyrkningsplan for en have med både flerårige grøntsager, enårige afgrøder, blomster, løg og høst gennem store dele af året.

​

For mig handler haven om mere end at samle planter. Den handler om skønhed, spiselighed, biodiversitet og madselvforsyning i menneskelig skala. Jeg holder af planter, der kan spises, planter, der tiltrækker insekter og fugle, og planter, der gennem årtier kan vokse sig til træer og buske, som giver stedet karakter.

​

Beskrivelserne af havens felter er derfor ikke tænkt som en klassisk havebog eller dyrkningsmanual, men snarere som en havejournal: små fortællinger om planter, erfaringer, fejl, glæder og overvejelser undervejs.

​

Materialet er organiseret på tre måder:

 

DE OTTE BUEDE BEDE. Her viser jeg det samlede design, arbejdet med jorden og ikke mindst, hvad jeg dyrker af både flerårige grøntsager, enårige afgrøder, blomster og løg. Her finder du også planteplan, høstkalender og konkrete dyrkningsforslag.

​

HAVENS FELTER. Her følger jeg de enkelte steder i haven og beskriver både det, der allerede voksede her, og det, jeg selv har plantet: træer, buske, blomster og øvrige planter. Det er min plantedagbog over havens forskellige steder – og måske kan du undervejs finde både inspiration og underholdning.

 

ZOOM. Her går jeg tættere på enkelte planter og plantegrupper, som jeg finder så interessante eller vigtige, at de fortjener en uddybning.​

​

Tryk på det runde billede for at åbne teksten som pdf i et nyt vindue.  

De otte buede bede

2024-06-06 hele haven perspektiv-kopi_ed

De otte buede bede, fortrinsvis spiselige planter

Her finder du en samlet oversigt over en praktisk og relativt robust køkkenhave baseret på en kombination af flerårige grøntsager, klassiske enårige afgrøder og en plan for høst gennem hele året.

 

Materialet består af flere dele:

 

1. Planteoversigt og bedplan (2 sider)

En oversigt over planterne i de otte buede bede i haven – både flerårige grøntsager, løg, blomster og enårige afgrøder – samt en visuel plan for, hvor de er placeret i bedene. 

 

2. Høstkalender for haven (2 sider)

En samlet kalender, der viser hvornår de forskellige planter kan høstes gennem året. Kalenderen illustrerer, hvordan haven kan levere spiselige grøntsager i alle årets måneder ved at kombinere forskellige plantetyper. 

 

3. Flerårige spiselige grøntsager (12 sider)

En gennemgang af en række robuste flerårige grøntsager og løg, som kan stå i haven i mange år og give høst igen og igen. Her beskrives planternes højde, smag, anvendelse og høstperioder samt deres rolle i en mere økologisk og stabil have. 

​​

4. Enårige grøntsager og dyrkningsplan (6 sider)

En praktisk plan for dyrkning af de klassiske køkkenhaveafgrøder – med oversigter over forspiring, såning, udplantning og høst gennem sæsonen. 

​

Tilsammen giver materialet et konkret bud på, hvordan en relativt lille have kan organiseres, så den både giver mad gennem det meste af året, understøtter biodiversitet og opbygger en sund jord over tid.

​

Tryk på det runde billede for den samlede oversigt, 22 sider. ​

Havens felter

træer buske blomster 2025-03.png

Oversigt: Træer, buske, blomster og mere vedvarende planter

Her OVERSIGTEN over alle større træer og buske og blomster i min have. 

​

Jeg har for overblikkets skyld inddelt haven i 10 FELTER. Hvert felt præsenteres i detaljer nedenfor.

​

Det kan være en god idé at holde filen med oversigten åben, mens du studerer hvert felts indhold. Eller printe oversigten og have liggende ved siden af.​ (2 sider) 

​

Ønskes totaloversigt i skrift, 1 side, se pdf her

2024-10-15_lind_IMG_8095_edited.jpg

Lindetræerne ved hovedindgangen

Et hus, der mod nord i sommersæsonen er nærmest tildækket af de smukkeste gamle lindetræers tætte trækroner, og om vinteren har en skulpturel lysgennemstrømmet grenstruktur foran sig, er det fine vilkår, jeg flyttede ind i. Det skal der ikke rykkes ved. Kig med gennem årstiderne, glæderne og opgaverne med disse træer. Helt nye lindetræsblade er i foråret i øvrigt fantastiske at spise i salater.​​ (5 sider)

IMG_3884_edited.jpg

Omkring anneks

Hortensia, engelske roser, henholdsvis pink og sart lyserøde var allerede at finde i gården. Dem skulle der ikke røres ved. Mange af mine gamle krukker, både dem med længerevarende indhold, og dem med sæsonskiftende indhold, blev placeret langs anneksmuren.​​​ (7 sider)

2025-06-07_IMG_3443-kopi.HEIC

Øst, til venstre i haven

Denne tekst og oversigt rummer både planter, der allerede fandtes i haven, da jeg flyttede ind – som hyld, hassel og vedbend – og planter jeg siden har valgt at etablere, blandt andet jordskokker, asparges, sommerfuglebusk og ægte kastanje. Samtidig fortælles lidt om tankerne bag valgene: ønsket om en robust have med spiselige planter, biodiversitet og et langsigtet perspektiv på træer og buske. 

 

Undervejs indgår også små personlige erfaringer og historier, som knytter planterne til livserfaringer og minder – for en have handler ikke kun om botanik, men også om liv og tid.​​​​ (9 sider)

duetræ_IMG_3115_edited.jpg

Foran terrassen

Denne fil beskriver området lige foran terrassen – skrænten og bedet, som danner overgangen mellem huset og haven.

 

Her findes både planter, der allerede stod i haven, da jeg flyttede ind – blandt andet pil, røn, spiræa og ahorn – og nye træer og buske, som jeg siden har valgt at plante for gradvist at forme stedet. Blandt andet søjleeg og to duetræer, der med tiden gerne skulle give området en særlig karakter. 

 

Teksten fortæller både om planterne, deres egenskaber og de overvejelser, der ligger bag: hvordan skrænten stabiliseres, hvordan der skabes læ og biodiversitet, og hvordan nye træer langsomt kan være med til at udvikle havens udtryk over mange år. (6 sider)

IMG_7252_edited.jpg

Pergolaer

En have er slet ikke kun det flade kvadrat. Det er også, hvordan den skal formes i højden. Jfr. også filen med beskrivelse af strukturerne i højden: Søjlestativer, buer og pergolaer. Denne fil, du kan tilgå her, er føljetonen om, hvilke planter jeg har ved pergolaen - og hvordan de over tid kommer til at udvikle sig.​ (3 sider)

Martin Crawford_Trees for gardens orchards and permaculture-kopi.heic

Træer nederst i haven

Kinesisk mahogni, japansk rosintræ og blåbælg er tre typer træer med hver deres spiselighedskvaliteter og forskellige æstetiske udtryk over sig. Permakultur-madskoven rummer ofte disse. Jeg kendte dem ikke. De er nu plantet, og det bliver spændende, hvordan de folder sig ud.​ (4 sider)

Overblik mod højre_edited.jpg

Skoven

Nå ja, måske lidt en tilsnigelse af et navn for en del i en have på 1.000 kvm. Men der er et stykke, hvor der er plantet og bevaret adskillige træer, og bunden røres ikke; græs får lov at vokse, og normale skovvækster i øvrigt indføres nænsomt og langsomt, så det lille område er så uberørt som muligt. Læs om de trætyper og -sorter, der findes i min lille skov.​ (7 sider)

iStock-97119026_tempeltræ-kopi_edited.jpg

Sydvest mod naboskel

To meget høje cypresser og adskillige gamle høje thuja danner grøn 'mur' mod naboskel. De skal selvfølgelig forblive. Men der klargøres også til fremtiden. Der skal plantes et par graner, og det smukke tempeltræ er allerede plantet og danner farvekontrast til de stedsegrønne men noget dunkeltfarvede træer. (6 sider)

iStock-1397472935_hjertetræ.jpg

Bed ved sydvestvæg

Denne fil beskriver bedet langs husets sydvestvæg i gården – et område, der i flere år har været præget af anlægsarbejde, nedgravede installationer og jord, der skulle have tid til at sætte sig. Derfor har udviklingen af bedet indtil nu været præget af midlertidige løsninger og løbende tilpasninger. 

 

Her fortæller jeg om de planter, der allerede stod i bedet – blandt andet roser, dværgmispel og et paradisæbletræ – og om de nye elementer, der gradvist er ved at forme stedet, herunder figentræ, hjertetræ, pæretræ og en kant af lavendler. Samtidig eksperimenterer jeg med forskellige dyrkningsmetoder, blandt andet kartofler i den nyligt forstyrrede jord og en variant af den klassiske samdyrkning inspireret af “de tre søstre”. 

 

Bedet er derfor stadig under udvikling. Planterne vokser til, jordens liv genopbygges, og nye ideer prøves af. ​(7 sider)

2024-05-21 rhododendron2-kopi_edited.jpg

Bed ved nordvestvæg

Denne fil beskriver bedet langs husets nordvestvæg i gården. Området har – ligesom andre dele af gården – været stærkt påvirket af etableringen af jordvarmeslanger, hvor jorden i en periode har skullet sætte sig, og hvor bedets udformning derfor først gradvist har kunnet finde sin mere permanente form. 

 

Her fortælles om de planter, der allerede stod i bedet, især de mangeårige rododendroner og efeuen, og om de nye træer, buske og bærplanter, som langsomt er ved at give stedet en ny struktur. Blandt andet magnolia, blåbær, tyttebær, tranebær, ribs og solbær – samt mere eksperimenterende valg som mandeltræ og søjleabrikos på en af havens varmeste og mest beskyttede voksepladser. 

 

Bedet er anlagt i to niveauer, så der både kan etableres surbund til bærbuske og mere almindelig havejord til krydderurter, grøntsager og andre planter. Undervejs indgår også refleksioner om jordens frugtbarhed, jorddække og regenerativ dyrkning – og om glæden ved at lade haven udvikle sig gradvist, hvor overflod og mangfoldighed får lov at fylde.​ (9 sider)

Zoom

hvidløg.jpg

Zoom: Hvidløg

Hvidløg er en af de planter, jeg bruger så meget i køkkenet, at den fortjener mere end et almindeligt planteportræt. Den er enkel at dyrke, men rummer samtidig overraskende mange muligheder: forskellige sorter, høst på flere stadier, tørring og opbevaring, egne sættehvidløg samt dyrkning fra luftløg. 

​

I dette Zoom følges hvidløget fra sætning om efteråret til høst den følgende sommer. Jeg fortæller om jord, pasning og høsttidspunkt, om de fem sorter, jeg selv dyrker, og om hvordan hvidløget kan indgå i overgangen mellem køkkenhave og madskov. Det er både en pålidelig basisafgrøde og en plante, man kan fordybe sig næsten uendeligt i. (7 sider)

amarant til web.HEIC

Zoom: Amarant

Fra år til år i ens have er der særlige ting, man fokuserer på. I 2024 zoomede jeg særligt ind på amarant, idet det var første år, jeg dyrkede den. Og jeg havde sat mig for virkelig at forstå den og dens spiselighedsmuligheder.

​

En omstændighed, der gav særlig rum til den i haven var, at den i det store snegleår viste sig modstandsdygtig mod sneglene. Så hvor virkelig mange andre ting blev spist, rub og stub, gik den helt fri.

 

I 2025 fortsatte jeg, høsten var fin også dette år. Kogte amarantfrø, smager godt. I en vis grad erstatter de køb af quinoa. De friske blade er gode i salater. Så amarant er kommet for at blive i min selvforsyningshave. (2 sider)

zinnia closeup_IMG_6645_edited.jpg

Zoom: Frøkenhat, også kaldet Zinnia

Smukke blomster gennem meget lang sæson og til at skære ind til vaserne, bliver man nødt til at have. Et af mine meget vigtige bud på en sådan blomst er frøkenhat. (2 sider)

2025-10-07_IMG_6946_edited.jpg

Zoom: Æbletræet i krukke

At zoome ind, at se med et inderligt blik og mærke en kærlig forbindelse til en plante eller et træ gennem både årstidernes rytme og livets længere cyklus – hvor kort eller lang den end måtte være – er noget, jeg holder uendeligt meget af.

 

Et helt særligt æbletræ har delt sin rejse med mig og min familie i over et kvart århundrede. Her vil jeg dele nogle nedslag i den fælles historie.​ (9 sider)

2025-09-09_IMG_6099_edited.jpg

Zoom: Tomater

Tomater er absolut sund fornuft at dyrke til eget forbrug gennem sommersæsonen. De er nemme at dyrke, de smager meget bedre end langt de fleste, der kan købes i supermarkedet, og man kan nemt inddrage familien i projektet.

​

Der præsenteres en lang række fakta om at gøre det, bl.a. forspiring og udplantningstidspunkt, krav til dyrkested, sorter, forarbejdning og muligheder omkring at gemme dem til vinteren. Der er en række billedekollager, hvor en sæson følges; det viser både stemninger omkring at dyrke og giver ide om processen og arbejdet i processen. ​(9 sider)

Tilføjelser :)

zinnia closeup_IMG_6649.HEIC

Værdierne, gaverne og ofrene bag at etablere et 'mest muligt madselvforsyningssted'

Det hele startede med opdagelsen af permakultur. Det greb mig især, at reel grøntsags- og frugtselvforsyning er mulig på 1.000 kvm, hvis der etableres en klog kombi af træer, buske, enårige og flerårige grøntsager og spiselige blomster. Derfra voksede drømmen, senere planen, at jeg MÅTTE skabe en have, hvor det over tid kan blive en realitet. 

 

I denne fil betragtninger om mit fokus i haven det første år, nemlig: Skønhed. Tidsløshed. Samskabelse. Samværen - med naturen, med dyrelivet, med menneskene. Måske livsfasetypiske betragtninger. Men dog betragtninger, som formentlig også yngre mennesker kan lade sig inspirere af.​ (3 sider)

IMG_1479_edited.jpg

Videre ud i naturen: Træstammer

Nu forlader vi min have og går ud. Langs veje, langs marker, langs husene i byen, og allerbedst i skoven. Træstammer er fokus i billede-kavalkaden. Og dermed inspiration til, at man selv går ud og visuelt trækker træstammerne i forgrund. Det er naturmagi fra endnu et perspektiv.​​​ (7 sider)

Billeder: Fortrinsvis egne.
Købte er fra iStock.
Gratisbilleder er fra Pixabay.

bottom of page