MIN HAVE: STRUKTURER
På denne side kan du gå på opdagelse i de strukturer, der efterhånden er blevet bygget og formet omkring planterne i min have. Nogle har en meget konkret dyrkningsfunktion, andre skaber ophold, bevægelse, leg eller rum – og flere gør mange ting på én gang.
Da jeg overtog stedet i 2023, var der allerede træer og anden beplantning, men mange af havens strukturer skulle skabes fra bunden. Siden midten af 2024 er der kommet blandt andet drivhus, dyrkningsbede, pergolaer og plantestativer, dam, terrasser og forskellige opholds- og gemmesteder til.
Jeg holder af tanken om, at en struktur helst skal kunne mere end én ting. Et drivhus kan både producere mad og være et opholdsrum. En pergola kan bære planter og samtidig skabe rum i haven. En dam kan øge biodiversiteten og være et sted, hvor et barn kan være med til at skabe noget. Materialer kan genbruges, og noget, der først og fremmest er praktisk, må meget gerne samtidig være smukt.
Mange af projekterne er blevet til i samarbejde med andre. Nogle med fagfolk, andre med familie. Beskrivelserne her er derfor også små fortællinger om tilblivelsen: Hvorfor strukturerne blev lavet, hvilke materialer og løsninger vi valgte, hvad der fungerede – og indimellem hvad jeg ville gøre anderledes i dag.
Ligesom under PLANTERNE er dette ikke tænkt som en facitliste. Det er konkrete eksempler fra ét sted, som forhåbentlig kan give inspiration til at skabe rammerne om dyrkning og haveliv på andre.
De tolv tekster er inddelt i tre temaer:
DYRKNING OG HAVENS SYSTEMER.
OPHOLD, RUM og FINURLIGHEDER.
BÆREDYGTIGE PRINCIPBESLUTNINGER TIL HUSET OG HAVEN.
Tryk på det runde billede for at åbne teksten som pdf i et nyt vindue.
Dyrkning og havens systemer
Drivhus
Mit drivhus er udformet som et såkaldt vegetarium – et designprincip, hvor brugen af solenergi optimeres, og temperatur og fugtighed stabiliseres ved hjælp af et enkelt luftcirkulationssystem. Drivhusets placering i forhold til solen er samtidig en vigtig del af princippet. (16 sider)
Er du interesseret i læse manualen om hvordan man bygger et vegetarium kan den læses i pdf her. (28 sider)
Bedene
Det er vigtigt at have plads og rum til at dyrke spiselige afgrøder. Bedene skal ligge gunstigt for solen, og det skal være behageligt at arbejde i og omkring dem, fordi mange timer vil blive brugt der. Jeg har etableret dyrkningsbedene i to omgange, de midlertidige og de permanente. Mine medskabere begge gange var min yngste datter Clara og min svigersøn Thomas. (8 sider)
Frø- og tudsedammen
Vand kan tilføre en have en helt ny dimension. og kan skabe levesteder for langt flere dyr. Et af mine tre børnebørn, den ældste, Johannes, var medskaber af en frø- og tudsedam. En særdeles fornøjelig proces! Og jeg tænker, at den kan være god inspiration til en enkel måde at etablere vand i haven på. (12 sider)
Søjlestativer, buer & pergolaer
En have består ikke kun af det, der vokser fra jorden. Byggede strukturer kan give klatreplanterne højde uden at øge træmængden og dermed skyggen, og samtidig skabe rum i haven. Til det formål har jeg fået lavet en række metaldimser: Søjlestativer, buer og pergolaer. (9 sider)
Ophold, rum og finurligheder
Kuriositeter: Gemmesteder, steder at kravle i træer og andre finurligheder
En ægte oase har magiske tidløshedszoner til både børn og voksne. Allerbedst når tidens tand i en skovhave har lavet stederne, og man snarere opdager dem end skaber dem. Min have har lidt af den slags - men det meste må vi skabe selv. (3 sider)
Bæredygtige principbeslutninger til huset og haven
Denne side handler først og fremmest om haven, men hus og have kan ikke altid tænkes hver for sig. Nogle beslutninger om huset har meget konkrete konsekvenser for haven og bør træffes, før havedesignet ligger fast. Jordvarme er et tydeligt eksempel: Traditionelle jordvarmeslanger kan lægge beslag på en stor del af grunden, mens andre løsninger fylder langt mindre. Også opsamling og anvendelse af regnvand forbinder husets systemer direkte med dyrkningen udenfor.
Jeg deler derfor også nogle af de principbeslutninger fra husrenoveringen, som har betydning for haven – og hvor mine konkrete erfaringer måske kan være nyttige for andre.
Regnvandsopsamling til havevanding, tøjvask og toiletskyl
Jeg har fået nedgravet og installeret en regnvandsopsamlingstank, hvor jeg går 'hele vejen' og bruger regnvand til mest muligt: Vanding af grøntsagsbede, drypvanding i drivhus, tøjvask, toiletskyl, bilvask og vinduesvask.
Det var en af de større udfordringer at få etableret. Her fortæller jeg om løsningen, de udfordringer der var undervejs, og de valg jeg traf – måske til inspiration for dine egne overvejelser om regnvandsopsamling. (7 sider)
Jordvarme med spiralformede slanger
På hvilken måde skal huset opvarmes, hvis man vil væk fra naturgas, og grøn fjernvarme ikke er tilgængelig i området? Jeg valgte jordvarme med spiralformede slanger, der blev boret ned i seks meters dybde. Det betød samtidig meget for haven. Det første forslag med traditionelle jordvarmeslanger ville lægge beslag på omkring 400 m² af grunden, mens løsningen med spiraler kunne etableres på omkring 70 m².
Det er en måde at etablere jordvarme på, som efter min oplevelse ikke ret mange kender. Her viser jeg, hvordan etableringen foregik, og deler mine erfaringer med løsningen. Min konklusion er: Den kan anbefales – med det forbehold, at etableringen ikke er helt så enkel som ved en almindelig varmepumpe. (6 sider)
Afsluttende ord
Samlet set handler DYRKNING OG HAVENS SYSTEMER om de strukturer, der får haven til at fungere. OPHOLD, RUM OG FINURLIGHEDER handler om de strukturer, der gør haven til et sted at være. Og BÆREDYGTIGE PRINCIPBESLUTNINGER TIL HUSET OG HAVEN viser, at nogle af de strukturer, der afgør havens muligheder, slet ikke begynder i haven.
Især jordvarmefortællingen understreger en tanke, som løber gennem MADSKOVE → AT DYRKE JORDEN → MIN HAVE: Man kan ikke designe ved bare at begynde med planterne. Man må først forstå stedet, de store bindinger og de systemer, planterne skal leve indenfor.
Og så vil jeg egentlig slutte et helt andet sted.
Jeg håber, at alle disse skrifter har givet dig dyrkelyst og virkelyst. Ikke nødvendigvis lyst til at gøre det hele, men måske til at gøre noget. En have behøver ikke være stor, og forandringerne behøver heller ikke være det. Et træ, et bed, nogle flerårige grøntsager, et lille sted med vand eller et hjørne, hvor noget får lov at vokse mere frit, kan være nok til at begynde med.
Mere er heller ikke nødvendigvis bedre. Det er selvfølgelig dybt tilfredsstillende, når haven bugner, og man kan hente kurve fulde af grøntsager, frugt, bær og urter ind. Men haven skal også have plads til det, der ikke kan måles i kilo eller høstudbytte.
Der skal være tid til at opdage de små forandringer, som et sted undergår hver eneste dag. Til at se egernet pile afsted med hasselnødderne, registrere den lille vævre markmus, der næsten lydløst forsvinder ind i buskadset, få øje på snogen, der ligger og soler sig, mærke sommerfuglen, der et øjeblik sætter sig på ens arm, og følge humlebien fra blomst til blomst.
Og det kræver noget andet af os end virkelyst. Hvis man hele tiden går rundt og luger, planter, beskærer, bygger, høster og forbedrer, ser man ikke nødvendigvis det liv, man har været med til at give plads til.
Noget af det opdager man først, når man holder op med at gøre noget.
Så derfor skal der også være en stol, en stub eller en lille bænk her og der. Steder, hvor man - alene og sammen med dem, man holder af - kan sætte sig uden et bestemt formål. Sidde stille. Være stille. Og lade haven, livet og tiden passe sig selv lidt.











