top of page

EGNE SMÅ CAUSERIER

Se & lyt til en kort intro til temaet, så du nemmere kan vælge, hvad du vil fordybe dig i.

Nedenfor er der skrevet 11 små og større skrifter om trivsel og mistrivsel, i krop, sind og sjæl. Formen skifter, udtrykket skifter - så tag hver skrift for sig og lad det stå i sin egen ret.

 

Som psykolog bliver man nok lidt positivt biased omkring kvaliteterne i pausen, i indadvendtheden. Fordi når klienter kommer til én, så er det jo typisk i en periode af livet, hvor dele eller det hele 'er fucked'. Derfra, fra lavpunktet, eller oven i købet på vej mod lavpunktet, der indtræffer fordi man nu bliver holdt og tør overgive sig til det, begynder man at mærke dybere indefter i sig selv, man skræller lag af og skiller skidt fra kanel, man arbejder med kvaliteten af relationerne, med ens arbejdsidentitet. Og når typisk ud på den anden side væsentlig klogere på sig selv og sin retning.

 

Eksistensen kaldte på én!  Man lyttede, påtvunget af smerten, og man blev mere sig selv i processen. Dét er da smukt!

 

Adskillige af artiklerne er blevet til ved kontemplation efter en klientsamtale. Eller er blevet til, når jeg selv har stødt på temaet, der skrives om, på den rå måde. Selv om man er faguddannet udi sindsforvaltning, er man jo på ingen måde vaccineret mod livets op- og nedture. Og ja, så afspejler skrifterne også, hvor meget jeg gennem tiden har været optaget af begrebet 'nærvær', der er så ligetil og alligevel hele tiden glider én af hænde. 

 

En væsentlig ting mere at sige om de egne skrifter, der ligger her er, at det er mange år siden, at jeg slap forestillingen om at sundhed og balance er 'syv trin til...' og 'du skal bare...' agtigt. Jo dybere man dykker, jo mere ydmyg bliver man over for, at det ikke sådan bare lige kan beskrives og begribes. Skrifterne inviterer til vidvinkel og spændvidde i vores forståelse af 'trivsel'.

 

En sidste ting, der skal nævnes er, at som underviser, forsker og bogudgiver går de fleste ting igennem en editeringsproces, og det er jo bestemt rart for læserne derude, at tingene er i orden og passer ind i den form, hvor de udgives. Men det er altså også rart at have forskellige slags frirum her i livet. Inspiratoriet her har gennem årene været mit frirum, hvor jeg bare kunne lægge ting ud, som var et produkt af min egen refleksionsproces, uden at jeg stod til ansvar for nogen som helst for noget som helst. Jeg har haft en umådelige skrivetrang, en umådelig skabertrang, idet mange af tingene her også indbefatter visuelle udtryk og billeder. I disse 10 artikler er jeg mig egen editor, med de fordele og ulemper, det har. De kan tænkes at opleves lidt blogagtige, ikke så bearbejdede. Men det kan også hænde, at teksterne kan trøste eller inspirere. Det kan være rart at læse skrifter, der ikke bærer præg af at afhænge af antallet af læsere eller som lefler for, at du som læser skal synes noget om mine skrifter. Og måske netop i dét lys bliver mine skrifter nedenfor rare at læse - fordi jeg vil ikke noget bestemt med dig som læser, andet end invitere dig ind i en tankestrøm, en stemning, en sansning, et perspektiv, der ikke hævder at være det eneste sande men bare ét vue.

DSC_0544_2_2_edited.jpg

Lys og skygge

En unplugged real life dialog mellem fotograf Finn Byrum og jeg, fordelt i 13 afsnit, rigt illustreret af Finn’s særegne billeder om Lys og Skygge. Pamfletten er en invitation backstage, hvor man dels kan følge vores arbejdsproces billedligt set, dels kan følge vore refleksioner i form af mail-dialoger i skabelsesprocessen.
Læs pdf, 44 sider

dyrebart dagligliv i juni.png

Dyrebart dagligliv

En artikel om en torsdag eftermiddag, én af de dage, hvor lykken bare overmander én. Nuvel, der er mange 'helt almindelige dage' i hverdagen, men de sitrende levende glædesstunder må altså gerne huskes og udgøre erindringsmæssige guldkopier af det liv, man får levet.

Læs pdf, 14 sider

verden i et sandkorn.png

Verden i et sandkorn

Tænk hvis det er sådan, at alt vi gør, er et hologram af, hvem vi er – og hvilke styrker, svagheder, balancer og ubalancer vi måtte have i vort liv. Det mener spædbarnsforskeren Daniel Stern.

mål nytteværdi mening.png

Mål, nytteværdi, mening

Livet skal give mening. Der skal være nogle mål, man er igang med at realisere. Man skal være nyttig. Svaret skifter vel fra livsfase til livsfase? Kan det efter midalderen være mere meningsfuldt at flyde med livet, være i en slags udfoldet åndsnærværelse dag for dag, frem for at eksistere i en kontraktion, en pipeline af målfasthed?

Læs pdf, 5 sider

hvem er jeg.png

Hvem er jeg?

En artikel, der dels beskriver en konkret ’lær dig selv at kende i dit inderste væsens kerne’ øvelse, dels en relationsøvelse, hvor spørgsmålet udforskes rammemæssigt stramt og på en helt bestemt måde sammen med andre. 

Læs pdf, 4 sider

hvad mangler du.png

Hvad mangler du?

Refleksioner og input til at inspirere dig til at finde ud af, både hvad du mangler – og hvad du måske troede du manglede, men som i virkeligheden er en tildækning, der dækker over en helt anden crawing.

Læs pdf, 4 sider

konstruktiv indadvendthed.png

Konstruktiv indadvendthed

En artikel, der udfordrer vores kulturs stræben efter konstant at være udadvendt og ’on’ – og i stedet argumenterer for konstruktiv indadvendthed og små og længere pauser dagen igennem.

Læs pdf, 5 sider

udvendig viden og indvendig erfaring.png

Udvendig viden og indvendig erfaring

Kropstrods, kropsanalfabetisme – kaldes vores forhold til kroppen i artiklen. I stedet for at hylde det grænseoverskridende, opfordres der til at lytte mere til, hvad kroppen egentlig fortæller – og give den det, den har brug for. Sværere behøver det ikke være.

Læs pdf, 3 sider 

midtlivskrise.png

Midtlivskrise

Refleksioner omkring midtlivskrisers opståen, og hvad der mon måtte være den bedste kur til at gennemleve dem på en sund måde.

Læs pdf, 5 sider

havard business ed.png

Havard Business' School's ed for kommende ledere

Beskrivelse af og refleksioner over en ed der – hvis udlevet i praksis – vil gøre verden til et bedre sted at være.

Læs pdf, 2 sider

første gang jeg blev helt berøringsmæt.png

Første gang jeg blev helt berøringsmæt

En ærlig artikel om hudsult og nødvendigheden af berøring. En personlig oplevelse med en såkaldt panchakarma-kur, med 14 dages daglig massage, yoga og udrensning. Det kan anbefales!

Læs pdf, 6 sider

bottom of page