MADSKOVE
En madskov er et flerårigt, spiseligt landskab, hvor træer, buske, urter, bunddække, blomster, rødder, jordliv, vand og mennesker tænkes sammen i ét levende design.
Her handler det ikke kun om at dyrke mad. Det handler om at skabe steder, hvor jord kan opbygges, vand kan bevæge sig mere nænsomt gennem landskabet, biodiversitet kan få bedre vilkår, og mennesker kan høste, lære, færdes, sanse og tage ansvar.
På denne side samler jeg mine tekster, illustrationer og materialer om madskove. Udgangspunktet er både praktisk og visionært: Hvordan kan vi skabe landskaber, der giver frugt, bær, nødder, urter og flerårige grøntsager – og samtidig bliver smukke, robuste og livgivende steder for mennesker og andet levende?
Materialet er skrevet til dig, der er nysgerrig på madskove i en privat have, på et landbrug, ved en skole eller højskole, på kirkens jorder, i et boligområde, ved en virksomhed eller på arealer, hvor jord og vand kræver særlig omsorg.
Madskove er ikke løsningen på alt, og de hører ikke hjemme alle steder. Men nogle steder kan de være en meget konkret måde at lade flere værdier vokse sammen: Mad, jordfrugtbarhed, vandhensyn, biodiversitet, skønhed, læring, fællesskab og lokal forankring.
Det er den mulighed, der undersøges og formidler her.
Forside, vision og indhold
Dette første afsnit præsenterer skriftets grundidé: Madskove som levende, spiselige landskaber, hvor jord, vand, planter, dyr og mennesker tænkes sammen. Her introduceres visionen, illustrationens rolle og skriftets opbygning. Læseren får et kort overblik over, hvad en madskov kan være, og hvordan materialet bevæger sig fra madskovens opbygning over jord, vand, anvendelsesmuligheder og æstetik til værdier, personlig baggrund og inspiratorer.
Læs pdf, der åbner i særskilt vindue, ved at trykke på det runde billede (5 sider).
Kapitel 1. En madskov er bl.a. et spiseligt økosystem
Dette kapitel forklarer, hvad en madskov er, og hvordan den adskiller sig fra urørt skov, produktionsskov, rekreativ skov og traditionel frugthave. Kapitlet gennemgår madskovens flerlagede opbygning med træer, buske, klatreplanter, flerårige grøntsager, bunddække, blomster, rødder og krydderurter. Det centrale er madskoven som et bevidst designet, flerårigt plantesamfund, hvor mennesker deltager aktivt gennem pasning, høst og brug.
Læs pdf, der åbner i særskilt vindue, ved at trykke på det runde billede (3 sider).
Kapitel 2. Levende jord er madskovens fundament
Dette kapitel handler om jordfrugtbarhed. Udgangspunktet er, at en madskov ikke begynder med træerne, men med jorden. Kapitlet beskriver humus, jordliv, rødder, svampe, regnorme, jorddække, organisk materiale og den langsomme opbygning af frugtbarhed over tid. Det viser, hvorfor levende jord ikke blot er et dyrkningsmedie, men selve fundamentet under et robust, flerårigt og spiseligt landskab.
Læs pdf, der åbner i særskilt vindue, ved at trykke på det runde billede (7 sider).
Kapitel 3. Vandets vej gennem et levende landskab
Dette kapitel følger vandets bevægelse gennem madskoven og landskabet. Det forklarer nedbør, infiltration, rodoptag, evapotranspiration, perkolation og grundvand i et sprog, der knytter processerne til planter, jord og menneskelig arealanvendelse. Kapitlet rummer også et særskilt afsnit om grundvandsbeskyttelse og peger på, hvordan madskove nogle steder kan være en mulighed på arealer, hvor rent vand kræver særlig omsorg.
Læs pdf, der åbner i særskilt vindue, ved at trykke på det runde billede (4 sider).
Kapitel 4. Hvor kan en madskov høre hjemme?
Dette kapitel viser, at madskove kan tænkes ind i mange forskellige sammenhænge. En madskov kan være en privat have, en del af et landbrug, et fællesareal i et boligområde, et kirkeligt areal, et læringsrum ved skole eller højskole, et levende udeareal ved en virksomhed eller en mulig arealanvendelse i forbindelse med grundvandsbeskyttelse. Kapitlet understreger samtidig, at madskove kræver mennesker: nogen skal passe, høste, bruge og tage ansvar for stedet.
Læs pdf, der åbner i særskilt vindue, ved at trykke på det runde billede (7 sider).
Kapitel 5. Et sted, man har lyst til at være
Dette kapitel handler om æstetik, sanselighed og oplevelsen af at færdes i en madskov. Her beskrives stier, rum, siddesteder, lys, skygge, læ, skønhed gennem årstiderne og naturens egne mønstre som inspiration til design. Kapitlet viser, hvorfor en madskov ikke kun skal fungere på en planteplan, men også føles som et sted, mennesker har lyst til at vende tilbage til, bruge og tage vare på.
Læs pdf, der åbner i særskilt vindue, ved at trykke på det runde billede (7 sider).
Ikonbillede: Frits Ahlefeldt.
Kapitel 6. Når værdier vokser sammen
Dette kapitel samler skriftets hovedpointer og viser, hvordan mange former for værdi kan vokse frem på samme areal. Madskoven kan bidrage til jordopbygning, biodiversitet, vandhensyn, fødevarer, ophold, fællesskab, læring og lokal identitet. Kapitlet inddrager permakulturens tre etiske principper: Earth Care, People Care og Fair Share, og diskuterer både madskovens potentiale og de barrierer, der kan gøre den vanskelig at placere i eksisterende systemer.
Læs pdf, der åbner i særskilt vindue, ved at trykke på det runde billede (5 sider).
Ikonbillede: Frits Ahlefeldt.
Kapitel 7. Min baggrund og vision
Dette kapitel er skriftets personlige afsnit. Her beskriver jeg, hvordan arbejdet med madskove er vokset frem af både praktisk erfaring, kurser, havearbejde og mit tidligere virke som sundhedspsykolog og meditationslærer. Kapitlet bygger bro mellem opmærksomhed, nærvær, forbundethed og arbejdet med jord, planter og levende landskaber. Det forklarer, hvorfor madskove for mig både er en praktisk mulighed og en eksistentiel vision.
Læs pdf, der åbner i særskilt vindue, ved at trykke på det runde billede (3 sider).
Kapitel 8. Inspiratorer, læresteder og bøger
Dette kapitel præsenterer de mennesker, steder og bøger, der har inspireret arbejdet med madskove. Her nævnes blandt andre Bill Mollison, David Holmgren, Jerome Osentowski, Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb, Aiah Noack, Birgit Rothmann, Stephen Barstow, Mira Illeris og Esben Schultz, Richard Perkins, Charles Dowding, Ernst Götsch, Sepp Holzer og Huw Richards. Kapitlet afsluttes med en alfabetisk litteraturliste over de bøger, der nævnes undervejs.
Læs pdf, der åbner i særskilt vindue, ved at trykke på det runde billede (11 sider).
Studer her i detaljer Jakob Kristensens / Blackstroke smukke illustration, hvor madskovens mange dimensioner og lag er vist.