top of page

FORTÆLLINGER FRA DET VIRKELIGE LIV

Se & lyt til en kort intro til temaet, så du nemmere kan vælge, hvad du vil fordybe dig i.

»Fortællinger fra det virkelige liv« er blevet til organisk gennem 15 år og indeholder unikke, arketypiske, jordnære og genkendelige udfordringer og løsninger med udgangspunkt i helt almindelige menneskers liv. Fortællingerne er mails, citater, refleksioner, dialoger og interviews med bekendte, kolleger, venner, kursister og klienter. Alle deltagende har været medskrivere, redigerende og/ eller godkendt fortællingerne. Der er 13 fortællinger i alt.

​

De første otte fortællinger baserer sig på klient-forløb. Heraf omhandler de tre første store udfordringer, der er forbundet med stress, angst, depression og meningsløshed. De næste fem er fortællinger, der tager udgangspunkt i kvinder med kroniske smerter. Fortællingerne tager fat på vidt forskellige temaer omkring smerte- og livshåndtering.

​

De næste fem fortællinger baserer sig på interviews med venner, bekendte og kolleger, der har gjort sig nogle refleksioner om krop, sansning, livskvalitet og nydelse i dagligdagen.

​

I alt 13 vidt forskellige fortællinger, både hvad angår indhold, form og længde.

​

Bemærk at det lille runde billede er et

aktivt link til pdf, der åbner i særskilt vindue.

h%C3%A5ndtering%20af%20stress%20og%20depression_edited.jpg

Håndtering af stress og depression

At uddrage erfaringer og komme tilbage på arbejdsmarkedet på en modnet måde, efter at have været sygemeldt pga. stress, udbrændthed og depression, er en kæmpe udfordring. Den bliver ikke mindre, hvis man er ganske ung, som denne klient i fortællingen er; det er en person i starten af 30’erne, og det er den alder, hvor man typisk betragter sig selv som høj-performende og uovervindelig. Læg dertil at klienten er mand.

Læs pdf, 52 sider

eksistens.png

Eksistens og livsmening

En kvinde i 30'erne, designer af profession, bliver ramt af stress og sygemelding. Vi arbejder især med temaet om livsmening. Hun har skabt 3 arketypiske visuelle bøger om 'Arbejdsfængslet', Det sande selv' og 'Balancegangen', hvorfra der vises udpluk; syv, otte og ni siders billeder, dvs. i alt 24 siders fantastiske billeder. Hun har senere en transformationsoplevelse, der sætter hende smukt på sporet af sig selv, så hun erfarer sin livsmening på et dybere plan; herom handler fortællingens sidste del.

Læs pdf, 37 sider

angst.png

Angst og håndtering heraf

Klienten er en kvinde i 30'erne, bankfunktionær, som starter et intensivt terapeutisk forløb efter adskillige panikangst-anfald. De første to måneders intensive forløb med både face to face samtaler og mail-samtaler beskrives. Hun udfolder essensen af, hvordan det er at være fanget i angst - og finde en vej ud af den igen.

Læs pdf, 17 sider

viljen til at ville.jpg

Viljen til at ville

En kvinde, flyveleder, i slut 40'erne, begynder, efter år med kroniske smerter, blandt flere ting at praktisere mindfulness. Hun er så fokuseret og ihærdig i dette arbejde gennem et par år, at det lykkes hende at komme fuldstændig i kontrol på søvn og smerter. 2 års mail-samtale om det at tilegne sig teknikkerne, få forbedret søvnen, få en bedre balance mellem de ressourcer, hun har til rådighed og de krav, hun stiller til sig selv, er blevet til Viljen til at ville. 

Læs pdf, 100 sider

fri bevægelse.png

Smertehåndtering gennem fri bevægelse

Karina, psykolog, er en kvinde i 20'erne, der gør en lang række ting for at håndtere sine kroniske smerter. Fortællingen dykker ned i en oplevelse med fri bevægelse, og hvordan hun oplever momenter af smertefrihed - og en ny evne til at kunne håndtere og reducere smerterne.

Læs pdf, 5 sider

marie_edited.jpg

Maria; identitets- og meningsskabelse i ord og billeder

Klienten er en kvinde i 30'erne, bankfunktionær, som starter et intensivt terapeutisk forløb efter adskillige panikangst-anfald. De første to måneders intensive forløb med både face to face samtaler og mail-samtaler beskrives. Hun udfolder essensen af, hvordan det er at være fanget i angst - og finde en vej ud af den igen.

Læs pdf, 17 sider

fra symptom til diagnose.png

Fra symptom til diagnose

Du præsenteres for en oversigt over en kvindes undersøgelses- og behandlingsforløb, inden hun diagnosticeres med, først endometriose, næst fibromyalgi og nogle år senere konstaterer man, at jo, endometriose har hun, men nej fibromyalgi har hun ikke, men derimod har hun sjögrens syndrom. Desværre meget almindeligt, at det tager meget lang tid at få en korrekt diagnose – hvis det overhovedet lykkes.

Læs pdf, 4 sider

med værdigheden forside.tiff

Med værdigheden i behold

En kvinde, pianist, lever med kroniske smerter, og i den forbindelse blev hun udsat for en psykiatrisering, der føltes temmelig overgrebsagtig. Terapiforløbet kom bl.a. til at handle om at genvinde værdigheden, tro på det kroppen fortæller, og danne sig ny livsmening, da pension blev eneste udvej. En skriftlig dialog mellem os blev til den todelte artikel "Med værdigheden i behold", der starter med en sundhedspsykologisk faglig refleksion om "mødet" mellem terapeut og klient, og hvor hun gensvarer med sin sygdomsfortælling og måden hun håndterer og får et værdigt liv påny.

Læs pdf, 28 sider

benthes have.png

Benthe Rasks have

Der er mange måder at starte dagen på en god måde på. Benthe begynder sin dag i haven. Hun har som fast morgenritual at gå en tur gennem sin fantastiske og meget forskelligartede have, der rummer alt lige fra fine blomsterbed, til buske til store træer, så det mere og mere bliver til en naturgrund, grænsende ud mod egentlig skov. Der er vandbassiner, lækroge og masser af steder, man kan sætte sig og sanse. Der er trådt og anlagt stier, der snirkler og snor sig på kryds og tværs gennem den store have, så det tager 20-30 minutter at gå morgenrunden. Hun går sin runde året rundt. Der findes ikke dårligt vejr eller forkerte dage. Haven er jo forskellig hver evig eneste dag året rundt. 

Se pdf, mest billeder, 52 sider

husmoderliv.png

Husmoderliv

Kit Ballermann, husmoder og akupunktør, er sig livets prioriteringer fra livsfase til livsfase meget bevidst, også selvom de indebærer en lang række fravalg. Hun er en vis kvinde. Artiklen er illustreret med billeder fra familiens æstetiske hjem og have.

Læs pdf, 8 sider

langsomhed.png

Langsomhed i midtlivet, før op i gear igen

Første del af fortællingen beskriver, hvordan Pia Lykke sadler omkring de 50 sadler gevaldigt om, da hun ufrivilligt får sit livs første ledighedsperiode. Hun beskriver nødvendigheden af i denne fase af livet at have alenetid og megen tid til dvælen og indadvendthed. Jeg interviewede hende igen 3 år senere, hvor hun nu er tilbage på fuld skrue. Artiklerne tilsammen viser, at livet er i konstant bevægelse mellem udadvendthed og gang i den, og pause og dvælen – i hvert fald hvis man tør svinge med i pendulets yderpoler. Men ingen tvivl om, at hvis man lader sig flyde med på de indefra strømmende naturlige livsfaser og rytmer, så bliver livet levet allermest fuldt og finder ind i sin egen fine balance.

Læs pdf, 18 sider

groove.png

Groove; motion der gør glad også mens man gør det

Jeg måtte bare have et interview med Pernille efter at have danset groove en hel del gange og bare blive ’glad i låget og sitrende levende i kroppen.’ Sidenhen har vi lavet en række workshops og forløb sammen.  

Læs pdf, 5 sider

offer.png

Offer eller overlever

Gitte Bitsch, psykoterapeut og kollega, blev interviewet om, hvad hun fik ud af at besøge "Acid Survivors Hospital" i Bangladesh. Mødet med kvinderne på hospitalet var i sig selv en berørende oplevelse. Og derudover tager hun fat på et kulturelt tabuiseret emne; om ikke vi er blevet nogle lidt sarte ofre, når livets udfordringer kommer?

Læs pdf, 8 sider

bottom of page